Christian Freitags holdning:

Barnets første 1.000 dage

Alle børn har ret til en god start på livet
Med den nye aftale “Børnene Først” sikrer vi, at børnene får flere rettigheder, og at deres stemme bliver tydeliggjort i sagsbehandlingen.

  • Faglighed er enormt vigtigt, da der ofte er tale om indgribende foranstaltninger i børns liv. Det er vigtigt for os at få højnet fagligheden. Derfor vil der fremover være to socialrådgivere på de tunge og komplekse børnesager. Derudover styrker vi fagligheden hos sagsbehandlerne, så rette afgørelse kan træffes i rette tid. En højere faglighed skal også være med til at sikre større retssikkerhed for borgerne og en større gennemsigtighed i sagsbehandlingen.
  • Fagligheden bliver også styrket blandt plejefamilier, hvor der nu bliver oprettet mulighed for faglig sparring. Samtidig bliver der arbejdet mod en model, så aflønning af plejefamilier aldrig bliver en tvist mellem plejefamilien og kommunen. På den måde sikres fuld fokus på plejebarnet og dennes trivsel og udvikling.
  • Fremover vil man prioritere netværksanbringelser. Vores nabolande har været langt dygtigere end os til at bruge familiens netværk til anbringelser. Hvis en ven af familien vil tage sig af et barn og sikre dette en tryg barndom, mens barnet får mulighed for at være i kontakt med sine forældre, tror vi på, det er en løsning, der er i alles interesse.
  • Civilsamfundet kommer fremover til at spille en stor rolle i nye familiehuse med forebyggende indsatser. Civilsamfundet har vist, at det i mange tilfælde kan noget, som det offentlige ikke kan i samme grad.


Christian Freitag stiller op til folketinget for Det Konservative Folkeparti her på Sjælland, opstillet i Slagelsekredsen. Han er praktiserende læge med egen praksis, og har en baggrund i Forsvaret.   Læs mere om Christian Freitag her.




Flere politiske holdninger