Christian Freitags holdning:

Bedre it-infrastruktur i hele landet

I en tid hvor en større og større del af vores hverdag foregår digitalt, er det afgørende, at man er sikret en god internetforbindelse, uanset hvor man bor. Det er afgørende, at vi styrker den digitale infrastruktur – særligt de steder, hvor den halter bagefter.

Sidste gang vi sad i regering, styrkede vi bredbåndsdækningen, så flere land- og yderkommuner har fået adgang til lynhurtigt internet. Socialdemokratiet har i flere forsøg forsøgt at skrotte Bredbåndspuljen, hvilket er dybt problematisk.

Det Konservative Folkeparti mener nemlig, der stadig er meget at gøre. I disse år udrulles 5G-nettet, der giver danskerne et stærkere netværkssignal og et større dækningsareal end tidligere. Her ønsker vi en hurtigere og mere effektiv udrulning af 5G-nettet. Det er nemlig vigtigt, fordi den digitale infrastruktur er et grundvilkår for at kunne bo og arbejde i alle landets egne.



Christian Freitag stiller op til folketinget for Det Konservative Folkeparti her på Sjælland, opstillet i Slagelsekredsen. Han er praktiserende læge med egen praksis, og har en baggrund i Forsvaret.   Læs mere om Christian Freitag her.




Flere politiske holdninger