Christian Freitags holdning:

Burkaforbud

I Danmark ser vi hinanden i øjnene
I Danmark giver vi hinanden hånd, når vi mødes, og vi behandler mænd og kvinder lige. For i Danmark er det ene køn ikke mere værd end det andet. Derfor skal kvinder heller ikke gemmes væk i det offentlige rum, blot fordi de er kvinder.
Danske kvinder har gennem generationer kæmpet for at opnå de rettigheder, kvinder har i dag, og de landvindinger skal ikke rulles tilbage for at imødekomme et rabiat mindretal.

Vi har ligestilling mellem kønnene, og det skal vi til hver en tid holde fast i. Derfor hører burka og niqab ikke til i Danmark. Der er masser af lande i verden, man kan flytte til, hvis man ønsker at leve i et hierarkisk, patriarkalsk samfund, hvor ældgammel kultur og religion sætter grænser for individets frihed.

Men Danmark er ikke sådant et land. I Danmark er kvinder lige så meget værd som mænd. I Danmark ser vi hinanden i øjnene.



Christian Freitag stiller op til folketinget for Det Konservative Folkeparti her på Sjælland, opstillet i Slagelsekredsen. Han er praktiserende læge med egen praksis, og har en baggrund i Forsvaret.   Læs mere om Christian Freitag her.




Flere politiske holdninger