Christian Freitags holdning:

Energi

Det er vigtigt for den grønne omstilling, at vedvarende energikilder erstatter fossile brændsler. Derfor er omstillingen af energisektoren afgørende for at opnå et klimaneutralt samfund i 2050. Den omstilling skal gå på tre ben: vedvarende energi skal udbygges, store dele af samfundet skal elektrificeres, og bygninger og industri skal energieffektiviseres.

Danmark er et lille land, og derfor må udviklingen af vores samfund ske i samarbejde med de europæiske lande. På den måde kan vi opnå mest mulig udvikling for pengene, som vi investerer, og samtidig være sikker på en forsyning af el, som holder.

I 2018 forhandlede vi os frem til en aftale, der sikrer, at en større del af danskernes elforbrug dækkes af vedvarende energi i 2030. Med aftalen afsatte vi finansiering, så 55 procent af det danske energiforbrug kommer fra vedvarende energi. I 2020 blev knap 40 procent af vores energiforbrug dækket af vedvarende energi.

Konservative visioner

  • Den grønne omstilling skal ske i samarbejde med de europæiske lande.
  • I 2030 skal vi opnå, at 55 procent af det danske energiforbrug kommer fra vedvarende energi.
  • Vi skal gøre det lettere at producere grøn energi.

[KHB1]https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2020.pdf



Christian Freitag stiller op til folketinget for Det Konservative Folkeparti her på Sjælland, opstillet i Slagelsekredsen. Han er praktiserende læge med egen praksis, og har en baggrund i Forsvaret.   Læs mere om Christian Freitag her.




Flere politiske holdninger