Christian Freitags holdning:

Flere betjente – også lokalt

Der skal slås hårdt og hurtigt ned på kriminalitet. Det kræver, at politiet er til stede der, hvor kriminaliteten sker. Derfor ønsker vi et styrket og lokalt politi.

Vi har allerede været med til at gennemføre en nærhedsreform af politiet, der styrker politiets tilstedeværelse i hele Danmark. Det gør vi gennem flere beredskabspatruljer, 20 nye nærpolitienheder og 110 ekstra lokalbetjente og mere frihed til lokale løsninger.

Vi har tilført mere mandskab og givet politiet bedre redskaber til at bekæmpe kriminalitet. Desuden har vi indført en politigaranti på visse former for kriminalitet. Det drejer sig om indbrud i private hjem, vold, voldtægt og narkotikasalg ved skoler.

Men vi er ikke i mål. Vi skal stadig uddanne flere betjente. For vi vil gøre livet tryggere for dig – og hårdere for de kriminelle.

Foto: Lars Borresen Fabrin



Christian Freitag stiller op til folketinget for Det Konservative Folkeparti her på Sjælland, opstillet i Slagelsekredsen. Han er praktiserende læge med egen praksis, og har en baggrund i Forsvaret.   Læs mere om Christian Freitag her.




Flere politiske holdninger