Christian Freitags holdning:

Flere hjertestartere i hele landet

Når hjertet holder op med at slå, skal det gå stærkt. Ambulancerne skal være klar, men det er også vigtigt, at der er en hjertestarter i nærheden. Derfor vil jeg investere i flere hjertestartere i hele landet. For hjælpen skal være nær, når du pludselig har brug for det.

Hver eneste dag bliver 14 danskere ramt af hjertestop uden for et hospital. For disse borgere kan minutter betyde forskel mellem liv og død.

En hjertestarter kan øge ens chance for at overleve med op til 70 procent. Men det kræver, at hjertestarteren er tæt på. For hvert minut der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med cirka 10 procent. Kort sagt: Vi skal have flere hjertestartere tættere på borgerne, hvis flere skal overleve et hjertestop.

Det Konservative Folkeparti ønsker en bedre dækning af hjertestartere i hele landet. Derfor vil jeg investere 80 millioner kroner i 2022 til flere døgntilgængelige hjertestartere. Det vil betyde, at vi kan sætte 3.500 flere hjertestartere op i hele landet.



Christian Freitag stiller op til folketinget for Det Konservative Folkeparti her på Sjælland, opstillet i Slagelsekredsen. Han er praktiserende læge med egen praksis, og har en baggrund i Forsvaret.   Læs mere om Christian Freitag her.




Flere politiske holdninger