Christian Freitags holdning:

Et stærkere dansk landbrug

Et stærkere og grønnere dansk landbrug
Dansk landbrug spiller en stor rolle i dansk erhvervsliv, der eksporterer danske fødevarer for milliarder af kroner til hele verden. Kort sagt kan vi godt være stolte af vores landbrug, der beskæftiger mange danskere hver dag og bidrager til vores fælles velfærd.

Vi skal vise omverdenen, at vi kan lave en grøn omstilling af dansk landbrug, der ikke koster arbejdspladser, så andre lande kan følge vores eksempel.
Vi vil udvikle – ikke afvikle – dansk landbrug. Omstillingen skal ske i samarbejde med erhvervet – og på en måde, der ikke undergraver forretningsgrundlaget. Vi lever i en global verden, hvor vi risikerer at rykke produktionen til udlandet, hvis vi ødelægger landmændenes konkurrencevilkår. På den måde risikerer klimaet at blive den store taber, hvis danske fødevarer udskiftes med udenlandske, der har langt større udledning.

Derfor ønsker vi at gøre dansk landbrug endnu stærkere og endnu grønnere. For os handler det basalt set om at sikre, at dansk landbrug bliver det gode eksempel, som andre lande får lyst til at følge. Derfor er vi i Det Konservative Folkeparti stolte af at være med i landbrugsaftalen, hvor der er afsat 3,8 milliarder kroner til grøn omstilling af landbruget. Samtidig ønsker vi at øge det økologiske landbrugsareal, så landbruget bliver en endnu større del af den grønne omstilling.

Derfor vil jeg:

  • Øge det økologiske landbrugsareal, så det udgør 15 procent af det samlede landbrugsareal.


Christian Freitag stiller op til folketinget for Det Konservative Folkeparti her på Sjælland, opstillet i Slagelsekredsen. Han er praktiserende læge med egen praksis, og har en baggrund i Forsvaret.   Læs mere om Christian Freitag her.




Flere politiske holdninger